Se billeder fra aftenen
FORÅRSOPVISNINGEN med gymnastikkerne blev som sædvanlig en fin M88-aften med mange tilskuere i skikkelse af søskende, forældre og bedsteforældre og flere andre, som sammen med med gymnastikholdene skabte stemning og gejst aftenen gennem. Klapsalver bragede, og det var fortjent.
Minisporterne var på gulvet med Camilla og de mange hjælpere fra de lidt ældre gymnastikhold, og opvisningen viste, at de unge hjælpere betyder tryghed for de små på vejen ind i gymnastikkens og sportens verden.
The Wild Kids iført lyserøde og grønne kasketter dansede i synkron bevægelse nærmest af sig selv. Vi skulle se godt efter instruktøren Nanna Maria Larsen, der, med diskrete fingerbevægelser, styrede hele holdet i en medrivende opvisning.
De er mange, det er er de - senioridrætterne. De kom med Tinne Andersen i spidsen. De fanger tilskuerene, for de kender dem jo, og nok er bevægelserne og dansen lidt langsommere end The Wild Kids, men der er moment og intensitet. Og det tæller.
Og så sprang de. Springerne. Springholdet. Jeppe Clausen, Martin Risgaard og Nanna Maria Larsen har trænet springerne op til årets opvisning. De tog kegler, og det var ikke blot springerne, men også sveden på panden der sprang i hallen.
M88-pølser. Jo, som altid til en forårsopvisning.